Overvejer du en karriere bag murene - og bor du på Sydsjælland? Så har vi et tilbud til dig.
Kun den 1. september tager skolen i Storstrøm Fængsel igen imod et hold elever - både fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre. Til september kan du altså både gå i skole og komme i praktik i Storstrøm Fængsel*.
I den anledning inviterer fængslet til en karriereaften, hvor du kan blive klogere på fængslet som arbejdsplads og hverdagen for både indsatte og ansatte.
Sæt kryds!
HVAD KAN DU FORVENTE?
Til karriereaftenen vil fængselsbetjente og andet personale fortælle om arbejdet og hverdagen i fængslet, mens rekrutteringskonsulenter vil give dig et overblik over vores uddannelser, optagelseskrav og optagelsesprocessen.
TILMELDING OG ADRESSE
Du tilmelder dig karriereaften ved at sende dit fulde navn på mail til: LInformationsmode.StorstromFaengsel@dkf.dk
Adressen er: Storstrøm Fængsel, Blichersvej 1, 4840 Nørre Aslev
Vi glæder os til at se dig!
*Fængselsbetjente og værkmestre kan komme i praktik i fængslet. Transportbetjente kan tage skolemodulerne på skolen i Storstrøm Fængsel, men bliver tilknyttet en af vores transport- og bevogtningsenheder (København, Kolding, Hobro eller Ringsted).